Når kemiske formler bliver til animation

Still fra Aquaporin

Københavnsk cleantech virksomhed kan rense forurenet drikkevand og lave urin til vand. Forklaringen på metoden er svært tilgængeligt biokemi. Men ved hjælp af animation har virksomheden fundet et værktøj, der kan bruges overfor både samarbejdspartnere og studerende.

Hvis en videnskabeligt uddannet skulle forklare hvad aquaporiner er, ville ord som membranproteiner og transmembrankanaler uvilkårligt være en del af ordvalget. For den biokemiske proces, der blandt andet foregår i den menneskelige nyre, er ikke så ligetil at formidle.
Den københavnske cleantech-virksomhed, der har taget navn efter proteinerne og derfor hedder Aquaporin, havde derfor en formidlingsopgave, hver eneste gang de skulle i kontakt med samarbejdspartnere.

”Vi kontaktede Hydralab og fandt sammen med dem en løsning hvor hele processen forklares i en animeret version på bare et minut og 30 sekunder. Jeg synes resultatet er blevet overbevisende godt, og stort set alle de tilbagemeldinger vi har fået på animationen er utroligt positive,” forklarer direktør og medstifter af Aquaporin, Peter Holme Jensen.
Virksomhedens anvendelse af Aquaporiner har givet globalt genlyd og har blandt andet ført til et samarbejde med den amerikanske rumfartsadministration NASA. Opgaven er at lave urin om til drikkevand.

Forklar revolutionen
For Aquaporin har én ting været at revolutionere hele vores tankegang om rensning af drikkevand ved hjælp af biokemi, en anden og lige så stor del handler om formidlingen.

”Vi tager ofte ud og underviser, og her er den animerede film utrolig anvendelig. Jeg vil påstå at en studerende kan få det samme og måske mere ud af at se vores film end at læse de samme ti sider om aquaporiner ti gange, siger direktør Peter Holme Jensen, der gerne bruger animation igen: ”Vi ville gerne lave mere animation, og efter vi har lavet den første film, har jeg også fundet et enkelt sted jeg gerne ville ha’ forbedret den. Men ret beset kunne animation også bruges i ansættelsessammenhænge, hvis vi skulle forklare kommende medarbejdere hvad det er for en virksomhed de søger ansættelse i. Så jeg ser masser af muligheder.”

Foreløbig er det blevet til én animeret film. Se den her og få en videnskabelig forklaring via animation.

Gå til case oversigten